Historie/Design

Peugeot Historie 2


 

HISTORISK DESIGN


1810

Grundstenen til Danmarks mest solgte personbilmærke blev lagt i Frankrig i 1810, da Peugeot-familien besluttede sig for at omdanne familiens vandmølle til et stålværk.

Helt fra starten var der fokus på kvalitet, design og innovation og det var da også i udviklingen af specialiseret værktøj til f.eks. tømrere, slagtere, gartnere og opdagelsesrejsende, at Peugeot for alvor markerede sig som en mere end almindeligt fremsynet virksomhed.

I begyndelsen producerede Peugeot hovedsageligt værktøj som savklinger, hammere og knive, men senere blev produktionen udvidet til også at omfatte bl.a. kaffemøller og peberkværne.

Den slidstærke kvalitet gav hurtigt Peugeots peberkværne et solidt fodfæste i de franske køkkener, og siden dengang har Peugeot solgt mere end en million peberkværne på verdensplan. Peberkværnene er blevet blåstemplet af gourmet kokke verden over og findes på restauranter i selv den yderste afkrog af verden.

Peugeot Historie 31858
Peugeot havde i mange år brugt løven som symbol på deres savklinger. Ligesom løven var savklingerne nemlig kraftfulde, hurtige og smidige. I 1858 blev løven så registreret som Peugeots officielle varemærke.

Guldsmeden Justin Blazer designede den første Peugeot-løve, og siden har Peugeots varemærke gennemgået et utal af designmæssige forvandlinger.

1882
I 1882 begyndte Peugeot, som vi kender det i dag, for alvor at tage form. Den første cykel – en såkaldt ”Væltepeter” – blev sendt på markedet og i de følgende år gennemgik Peugeots cykelproduktion en rivende udvikling.

Der blev eksperimenteret med alverdens mulige og umulige modeller, og i 1894 vandt Peugeot samtlige af de store cykelløb i Frankrig.

1899
I 1899 tog en Peugeot-motor for første gang turen fra tegnebrættet til landevejene. Den blev afprøvet på en trehjulet cykel og året efter på en firehjulet. Disse modeller blev forgængerne til den første egent-lige Peugeot-motorcykel, som så dagens lys i 1902. Motorcyklen var drevet af en 1.5 HK enkelt-cylinder motor og havde en tophastighed på beskedne 40 km/t.

Siden er det gået stærkt med de tohjulede, og Peugeot er i dag en af verdens største producenter af knallerter og scootere.

1905
I slutningen af 1800-tallet havde Peugeot eksperimenteret med en række hestevogn-lignende modeller trukket af motorer. Men i 1905 begyndte der med designet af modellen ”Type 81” for første gang at tegne sig et billede af en rigtig bil. I 1906 kunne Peugeot så bryste sig af et salg på hele 2.900 biler.

1920
I 1920 præsenterede Peugeot modellen ”Quadrilette” på bilmessen i Bruxelles. Bilen, som havde plads til to personer og var kendetegnet ved et smalt design, blev Peugeots helt store gennembrud, og frem til 1930 blev der solgt over 60.000
eksemplarer.

Peugeot Historie 1

1929
I takt med at efterspørgslen voksede, gjorde modelprogrammet det samme. For at give et overblik over de forskellige modeller, måtte Peugeot finde en ny måde at navngive nye biler på. Modellen ”201” blev startskuddet til det trecifrede nummersystem, som vi kender i dag.

Bilen var designet med datidens tøjmode for øje. Der skulle være plads til kvindernes store kjoler og mændenes høje hatte – egenskaber som komfort og rummelighed blev født. Peugeot 201 blev en milepæl, og frem til 1936 solgte Peugeot over 140.000 modeller.

1934
Peugeot introducerede med 401 Eclipse en sand verdensnyhed. Eclipse var bilhistoriens første cabriolet med ståltag, der kunne foldes ned og er forbilledet for fremtidige CC´ere.

Peugeot Historie 9

1948
I 1945 begyndte arbejdet med at designe Peugeot 203, men på grund af vanskeligheder med at skaffe materialer blev bilen først præsenteret i 1948. Designet var amerikansk inspireret, og 203 blev et symbol på bedre tider i Frankrig.

Med 203´eren blev Peugeot samtidig den eneste bilfabrikant, som tilbød et så bredt program inden for en enkelt model. Peugeot 203-familien indeholdte bl.a. en luksus sedan, en business-model, en convertible- og en familie-model. Bilen blev så populær, at den undertiden var dyrere at købe brugt end som ny, da Peugeot ikke kunne producere bilerne hurtigt nok.

Peugeot Historie 7

1955
I 1955 kom Peugeot 203s afløser. Forventningerne var skyhøje og Peugeot 403 skuffede ikke. Det blev første gang, at Peugeot solgte over 1 million eksemplarer af den samme model. Designet var denne gang italiensk inspireret, og 403 var den første Peugeot-model med buet forrude, som gav et mere sporty look. I 1959 blev 403 desuden den første Peugeot-model med dieselmotor.

1960
Med introduktionen af Peugeot 404 i 1960 satte Peugeot for alvor kursen mod det dynamiske og sporty design, der dominerer nutidens Peugeot-designs.

Peugeot Historie 4

1968
I 1968 blev Peugeot 504 sendt på markedet, og fra starten blev den synonym med bilen til den velstående middelklasse.

Designerne syntes at have fundet den perfekte balance mellem det kraftfulde udtryk i Peugeot 403 og det mere dynamiske og yndefulde design hos Peugeot 404.

1979
I 1979 præsenterede Peugeot 505-programmet, som endnu en gang var kendetegnet ved det slanke, dynamiske design, der for alvor var ved at blive Peugeots varemærke. Peugeot 505 kom desuden med en masse spændende ekstraudstyr som f.eks. elektrisk soltag.

Det var også i denne periode, at de første tegninger til Peugeot 205 begyndte at cirkulere internt hos Peugeot.



1983
1983 var året hvor et længerevarende projekt endelig så dagens lys: Peugeot 205.

Målet var at skabe en bil, der var moderne og dynamisk. Designet var mere kantet end forgængeren 104, men ellers havde bilerne næsten identiske mål. Peugeot 205 blev med 5,3 millioner solgte eksemplarer en kæmpe succes og kom i et utal af udgaver med forskellige motorstørrelser.

1987
I 1987 blev Peugeot 405 introduceret, og året efter blev den kåret som ”Årets Bil” i Danmark og i Europa.

Med sine elegante linjer og perfekt balance mellem komfort og køreegenskaber var Peugeot 405 en naturlig aftager til Peugeot 505.

1991
I 1991 blev den første model i 6’er-generationen præsenteret. Peugeot 106 var den perfekte bybil. Lille, smart og med gode køreegenskaber.

Kort efter kom den elegante Peugeot 406 og den kompakte og rummelige Peugeot 306, der med sine klassiske linjer besad et næsten tidløst design. Halvfemserne bød også på en af Peugeots største succeser, Peugeot 206. Med sit sporty design gik bilen rent ind hos danskerne på tværs af alder og køn, og den har slået salgsrekord med mere end 5,350 millioner solgte eksemplarer verden over.

6’er-generationen opnåede enorm popularitet herhjemme, og flere af modellerne kan stadig ses på de danske veje i dag.

2000

I 2000 blev 607 introduceret, og den nye patenterede partikelfilter-teknologi (FAP) blev født. Partikelfilter-teknologien var et unikt gennembrud i dieselteknologiens
historie og et stort skridt i retning mod en renere udnyttelse af diesel. 607 var den første model i verden, som var udstyret med partikelfilter-teknologi.

Samme år introducerede Peugeot den populære 206 CC. 206 CC var med det innovative elektriske foldetag en teknologisk landvinding, der kunne tilbyde
livsnydere to biler i én – både 100 % cabriolet og 100 % coupé. Den banede vejen for cabrioleter i B-segmentet og er med mere end 360.000 producerede
eksemplarer verdens bedst sælgende coupé cabriolet.

2001
Peugeot 307, der har opnået status som Danmarks familiebil med mere end 33.000 eksemplarer på de danske landeveje, blev introduceret i 2001, hvor den vandt den eftertragtede titel ”Årets Bil” både i Danmark og i Europa.

Peugeot Historie 6

2008
Nye modeller som Peugeot 107, 207, 307 og 407 viser, hvorledes det dynamiske design og de karakteristiske linjer er ført ind i det nye årtusinde og har sat en tyk streg under Peugeot-familiens fokus på lækkert design.

Peugeot har markeret sig som Danmarks mest solgte personbilmærke og erobrede i 2007 førstepladsen på salgslisten for 8. gang.

Helt nye modeller tæller blandt andet den dynamiske Peugeot 308, Peugeots første firehjulstrækker, Peugeot 4007 og ikke mindst den luksuriøse stationcar Peugeot 308 SW, der netop er introduceret i Danmark.

2008 er samtidig året, hvor Peugeot fuldender fornyelsen af sit varebilsprogram, der startede i juni 2006. Peugeot kan nu præsentere det nyeste og bredeste
varebilsprogram på markedet med lastvolumener, der strækker sig helt fra 1 kubikmeter til 17 kubikmeter – med de ombyggede personbiler til den lille smarte Bipper og op til den store Boxer. Med den nye Partner og Expert (Årets varebil 2008) imellem tilbyder Peugeots varebilsprogram en effektiv løsning til ethvert professionelt behov. 

Peugeot har gennem et århundrede op-levet en overvældende ekspansion. Fra fabrikkerne i Sochaux til de i dag 24 produktionssteder har Peugeot markeds-
ført mere end 160 modeller og 34 produktfamilier – fra model 201 til 308 – biler, der har markeret sig og som har skrevet sig ind i historien. Peugeot har netop fejret produktionen af bil nummer 50 millioner.