Motorgaranti (inden 1.1.2010)

Motorgaranti - top


Motorgaranti (inden 1.1.2010)


Garanti på din motor – op til 200.000 km

Større tryghed

Højere gensalgsværdi

 

Hvad skal jeg gøre for at blive omfattet af Peugeots Motorgaranti?

Har du servicebogen i orden, er du allerede automatisk omfattet af garantien. Ellers kan du stadig blive omfattet, hvis din personbil har kørt mindre end 200.000 km og mindst de to sidste rettidige serviceeftersyn samt dokumenteret tandremsskift er foretaget på et autoriseret Peugeot-værksted i Danmark.

Du kan ikke blive omfattet af Peugeots Motorgaranti, hvis din bil er købt i udlandet, har kørt eller kører som taxa, er tunet eller på anden måde har fået modificeret motoren.

Gratis Garanti

I princippet er garantien gratis, men vi kræver dog, at mindst de to sidste serviceeftersyn er udført rettidigt på et autoriseret Peugeot-værksted i Danmark. Således kan vi være 100 % sikre på, at din bils motor er vedligeholdt efter forskrifterne. Det er da egentlig heller ikke meget at forlange …

 

Dette er dækket

Reparation af alt inden for motorblokken (ved havari og nedbrud) – dvs.:

Motorgaranti -
 Motorrum

• Tandrem
• Oliepumpe
• Topstykke
• Vippemekanismer
• Ventiler
• Ventilløftere
• Knastaksel
• Motorblok
• Foringer
• Plejlstænger
• Stempler
• Stempelringe
• Krumtap
• Lejer

Garantien dækker ikke almindelige sliddele uden for motoren, dvs. vandpumpe, dyser, starter, generator og lign. samt følgeskader heraf. Garantien gælder heller ikke mindre reparationer, såsom udskiftning af toppakning eller pakdåser, der lækker. Til gengæld er disse reparationer ikke så dyre. Garantien dækker ikke varebiler, taxaer eller biler brugt til taxakørsel. Eventuelle skader omfattet af garantien skal repareres hos Peugeot-forhandleren i Danmark.
 

Større tryghed og højere gensalgsværdi

En ordning som Peugeot Motorgaranti vil med sikkerhed give større tryghed i det daglige. Store motorreparationer hører nemlig til nogle af de største udgifter, man kan komme ud for som bilist. Denne tryghed følger i princippet bilen, når den sælges videre som brugt – såfremt dens nye ejer altså også følger reglerne for at være omfattet. Ud over at give en hidtil uset grad af tryghed vil en Peugeot Motorgaranti også være positiv for din bils gensalgsværdi, hvis du da overhovedet nogensinde nænner at sælge den!

Og som den lille prik over i’et kan du også nyde den ekstra køreglæde, som en godt vedligeholdt Peugeot byder på.


Motorgaranti - til nyere og ældre biler

Motorgaranti -
 Motorrum-2

Hos Peugeot står vi ved vores produkters kvalitet – uanset om din bil er nyere eller efterhånden har en del år under hjulene. Derfor tilbyder vi dig en ekstra økonomisk sikkerhed i form af Motorgaranti. Det er et gratis tilbud, der træder i kraft efter nybilsgarantiens udløb, og som sikrer motoren i alle Peugeots personbiler op til 200.000 km, uanset bilens alder. Det er vores mål at belønne vores loyale kunder med en høj grad af tryghed.

 

Vil du vide mere?

Du er naturligvis altid velkommen til at tage en snak med dit Peugeot-værksted, hvis du vil vide mere om Peugeot Motorgaranti eller er i tvivl om, hvorvidt din Peugeot kan blive omfattet af garantien.

 

Garantien gives af Peugeot-importøren, K.W. Bruun Import A/S.