Hovedkontor

Vores arbejdsplads

Peugeot Danmark  skal tiltrække og udvikle medarbejdere med kompetence til at klare dagens såvel som fremtidige opgaver gennem at være en af bilbranchens bedste arbejdspladser.
 

Vi definerer ”en af de bedste arbejdspladser” som en arbejdsplads hvor der er mulighed for faglig, personlig, holdnings- og ledelsesmæssig udvikling, individuelt tilpasset den enkeltes evner og engagement og afstemt efter vores fremtidige behov.
 

For at fremme motivationen og engagementet stræber vi efter at tilbyde medarbejderne funktionelle og behagelige fysiske rammer og et positivt og afbalanceret psykisk arbejdsmiljø. Derfor lægger vi bl.a. vægt på et røgfrit miljø.
 

Vores syn på rekruttering og bemanding

Det er målet, at vi søger at tiltrække og ansætte de bedste medarbejdere med hensyn til faglig dygtighed, menneskelige egenskaber og potentiale. Derfor er det vigtigt for os, at vi rekrutterer professionelt.


Det er gennem rekruttering af både intern og eksterne medarbejdere at vi sikrer vores langsigtede konkurrencedygtighed i bilbranchen. Vi vil tiltrække mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper som har varierende erfaring og baggrund. Vi anser det som en styrke at vores medarbejdere afspejler samfundets mangfoldighed når det gælder alder, køn, nationalitet, uddannelsesniveau, politisk overbevisning, religion og etnisk baggrund.


Ud fra det store menneskelige og økonomiske ansvar der er forbundet med at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, skal der altid anvendes tilstrækkelige ressourcer i forbindelse med enhver ansættelse eller intern jobrotation.