TEKNOLOGI

Peugeot 308 byder på mange tekniske innovationer, der sørger for køreglæde, komfort og hjælp under kørslen og gør den tid, du tilbringer i bilen, til kvalitetstid. 

TOUCH SCREEN

i

I den nye Peugeot 308 råder føreren over en stor 9,7’’ touch screen, som er drejet let mod føreren og er perfekt integreret i midterkonsollen. Den giver adgang til alle funktioner med nogle få tryk på skærmen. Trykknapper og mange genvejsfunktioner sikrer intuitiv betjening og mulighed for brugerdefineret opsætning. Den 9,7" store touch screen fås fra Active-niveau.

LYD

i

Touch screen'en i den nye Peugeot 308 er kompatibel med en lang række afspillere, der kan tilsluttes via et jack- eller USB-stik. Vælg ud fra album-covers, opret din egen playlist og gem dine yndlingsnumre. Touch screen'en har 6,9 GB hukommelse med Navigation som option. Det sværeste bliver at vælge, hvilket nummer du vil høre næste gang… Du behøver ikke længere vente til du kommer hjem med at se dine fotos. Du kan se dem, så snart du har startet bilen ved at sætte en USB-nøgle i touch screen'en. DAB fås som option. Digital radio giver en bedre lydkvalitet, bedre modtagelse og nye funktioner (rewind, pause, osv.)

/image/78/8/08.66788.jpg

ELEKTRISK SERVOSTYRING

Ved at anvende elektrisk servostyring i stedet for variabel servostyring med hydraulisk servopumpe opnås en stor reduktion af CO2 udslippet.En anden fordel ved elektrisk servostyring er, at det giver en fantastisk manøvredygtighed ved bykørsel samt reduceret venderadius.

/image/80/4/23.66804.jpg

AERODYNAMIK

Den nye Peugeot 308's design, dimensioner og lave tyngdepunkt har stor betydning for de aerodynamiske egenskaber. 308 har usædvanligt lave Cx-værdier (luftmodstandskvotient) og SCx værdier for sin klasse, startende ved henholdsvis 0,28 og 0,63. Disse resultater medvirker aktivt til at opnå en reduktion af brændstofforbruget og dermed også en reduceret CO2 udledning.

BAKKAMERA

i

Bakkameraet* viser dig forhindringer, du ellers ikke har mulighed for at se bag bilen, og advarer dig via et lydsignal. Kameraet placeret på bagklappen aktiveres automatisk, når bilen sættes i bakgear, og billederne kan ses på touch screen'en. Farvede streger angiver afstanden til forhindringen.

DRIVER ASSISTANCE PACK

i

Den nye Peugeot 308 fås med et stort udvalg af sikkerhedsudstyr, herunder "Driver Assistance Pack"*, som indeholder aktiv fartpilot, Collision Risk Alert og nødopbremsningssystem. Disse funktioner er tilknyttet en radar placeret på bilens nederste kølergitter. Den aktive fartpilot nedsætter automatisk den programmerede hastighed ved hjælp af motorbremsen, hvis den forankørende bil kører langsommere end ens egen bil. Når hastighedsforskellen mellem din bil og den forankørende bil bliver for stor, opfordrer Collision Risk Alert systemet dig til at bremse for at reducere afstanden. Hvis kollision ikke kan undgås, reducerer nødopbremsningssystemet hastigheden med maks. 20 km/t, for at hjælpe med at undgå kollisionen eller reducere følgevirkningerne. Disse funktioner fritager dog ikke føreren fra at køre sikkert og overholde færdselsloven. 

/image/80/0/41.66800.jpg

OPEN & GO

I stedet for en almindelig mekanisk nøgle, bruges et elektronisk genkendelsessystem til oplåsning af dørene, og motoren stoppes og startes ved hjælp af et enkelt tryk på Start/Stop knappen. Fordørene låses med en let berøring af det udvendige dørgreb (hvis der ikke er passagerer til stede i bilen). Open & Go fås som option.

/image/20/2/04.58202.jpg

BLINDVINKELSYSTEM

Ved hjælp af sensorer i for- og bagkofangeren informeres føreren under kørslen, hvis der ligger en bil eller en motorcykel i den blinde vinkel. En lysdiode tændes i det pågældende sidespejl og advarer føreren. Blindvinkelsystem fås som option.

ELECTRIC PARKING BRAKE & HILL ASSIST

/image/80/0/41.66800.jpg

Den nye Peugeot 308 har elektrisk parkeringsbremse som standard på Allure niveau. Den trækkes automatisk, når motoren standses og løsnes igen ved start. Hill Assist funktionen, der er standard fra Active niveau, gør det lettere at starte på opadskrånende vej. Denne smarte teknologi blokerer bilen et kort øjeblik (ca. 2 sekunder) ved igangsætning, så man har tid til at flytte foden fra bremsepedalen til speederpedalen, uden at bilen ruller baglæns.

LETTERE KONSTRUKTION

i

Den kompakte konstruktion gør den nye Peugeot 308 lettere. Den er 47 mm lavere, 23 mm kortere og 10 mm smallere end sin forgænger og dermed også betydeligt lettere. Den anvendte lasersvejseteknik bidrager også til vægtreduktionen. Endvidere er der opnået en besparelse på 70 kg ved at anvende den helt nye EMP2 platform.

OPTIMERET UDSTYR

i

Bilens udstyr er designet med henblik på at reducere bilens vægt. Det nye for- og bagtøj er lettere, takket være en delvist hul krængningsstabilisator og anvendelse af aluminium i komponenterne. Selv bremsesystemet, der er dimensioneret, så det passer til bilens reducerede vægt, bidrager til vægtreduktionen.

VÆGT

/image/77/7/efficience-peugeot-nouvelle-308-video.66777.jpg

Den nye Peugeot 308's vægt er reduceret betydeligt med henblik på at opnå optimale besparelser i brændstofforbrug og CO2 udledning - uden at det går ud over de gode køreegenskaber. For at opnå en vægtbesparelse på 140 kg i forhold til den foregående 308 version, har man indledt en jagt på overflødige kilo på alle områder: bilens dimensioner, aerodynamik, lettere materialer og udstyr.