Når Peugeot går på banen, så er det for at vinde. Også når det gælder ny teknologi, hvor vi hele tiden er på forkant med fremtiden. Vores nye stærke spillere er suveræne på elbilsmarkedet, og leverer både skarpt design, høj kvalitet, maksimal trækkraft og en rækkevidde på op til 340 km!
Omfattende modelprogram
Programmet af biler, der i højere grad tager hensyn til miljøet er omfattende, og spænder helt fra bybilen e-208 – den elektriske version af Årets Bil i Europa 2020, de store SUV’er, til businessbilen 508 plug-in og over til den stærke og rummelige varebil e-Expert. Og løbende introducerer vi nye modeller, der sætter nye standarder for fremtidens mobilitet.
Uddannelse
Derudover får du et af landets største forhandlernet med eksperter i både salgsafdelingerne og på værkstederne.
Alle sælgere skal bl.a. gennemgå og bestå 10 individuelle online træningsmoduler samt deltage på Interdans omfattende undervisningsforløb, som også opfatter oplæring i Clevers produkter m.m. Derudover har de alle været igennem en række obligatoriske opfølgningsmoduler ligesom der løbende afholdes efteruddannelse i de nye produkter, der hele tiden føjes til modelprogrammet.
Udover den brede grunduddannelse inden for de nye teknologier er vores værkstedsteknikere specialuddannede i netop de Peugeot-modeller, der markedsføres på det danske marked. Vi afholder løbende efterudannelse på vores uddannelsescenter i Frederikshavn, og undervisningen varetages af instruktører, som flere gange årligt deltager i træningsforløb i Paris. Træningsforløb, der er udviklet i samarbejde mellem Peugeot-fabrikken og uddannelsescenteret. (I det omfang at COVID-19 har begrænset rejseaktiviteter, er træning opretholdt online).
Særligt udviklet beregningsmodul
Ekspertisen afspejles også her online, hvor du via vores unikke beregningsmodul får et hurtigt og præcist overblik over, hvilken type bil, der matcher dit kørselsbehov optimalt, hvordan det afspejles i økonomien – og hvordan der er store fordele ved at køre elbil.
Oplev det nye, teknologiske univers fra Peugeot; en af verdens førende producenter – og den nye Danmarksmester i el- og plug-in hybridbiler.
✔️ El- og Plug-in Hybrid-modeller på tværs af HELE modelprogrammet
✔️ Omfattende uddannelsesforløb af specialister
✔️ Unikt online beregningsmodul