SKIP TO CONTENT
Peugeot E Legend Concept

PEUGEOT e-LEGEND Koncept: den selvkørende elbil fra PEUGEOT

SELVKØRENDE TEKNOLOGI

Konceptbilen Peugeot e-Legend viser, at autonom ikke er det samme som monoton, og at elektrificering ikke betyder, at 120 års bilhistorie forsvinder. En Peugeot vil altid være alt andet end kedelig.

#UnboringTheFuture

Konceptbilen Peugeot e-Legend er ikke kun et teknologisk manifest. Den repræsenterer også Peugeots vision for fremtiden. En fremtid præget af elektrificering og selvkørende teknologi, som baner vej for nye og endnu stærkere køreoplevelser. Konformitet og kedsomhed vil aldrig indgå i Peugeots DNA.

GT-VERSION

Under hele projektet havde Peugeots designteam et klart mål for øje: En kompakt coupé, der sætter nye standarder for design og teknologi, og giver en helt ny køreoplevelse. Konceptbilen Peugeot e-Legend er en innovativ og kraftfuld bil, som viser den ambitiøse kurs, Peugeot har sat for den kommende udvikling.

UNIK KØREOPLEVELSE

Avanceret teknologi og udsøgte kvalitetsmaterialer er kombineret på en helt ny måde, for at du skal føle dig lige så godt tilpas i bilen som hjemme i din bolig.

SPAR TID

Med e-Legend vil Peugeot udvide og forfine køreoplevelsen i en selvkørende, elektrificeret og netforbundet bil.

Det innovative Peugeot i-Cockpit® er optimeret med flere funktioner, som giver nye muligheder for at tilpasse de fire køreprogrammer efter behov.

I en hektisk hverdag kan det være vanskeligt at få tid til det hele. Selvkørende biler kan hjælpe med at finde ekstra tid til at leve det liv, vi ønsker

FIRE KØREINDSTILLINGER

I Peugeot e-Legend kan du vælge mellem fire køreindstillinger tilpasset forskellige trafikforhold og behov.

I selvkørende tilstand er interiøret i Peugeot e-Legend konceptbilen tilpasset. Da kontrolkommandoerne transmitteres elektronisk (drive-by-wire-teknologi), kan rattet foldes ind under soundbaren for at give plads til den 49 tommer store skærm. Forsæderne justeres og armlænene på siderne trækkes automatisk ud og åbner op for en stor opbevaringsflade med induktionsoplader til smartphones. De vigtigste bilfunktioner kan stadig styres med betjeningsknapper på midterkonsollen, som er indbygget i førersædet.

Dermed kan personerne i bilen gøre det, de har allermest lyst til, f.eks. spil spil på den indbyggede spillekonsol eller se en film enten på den buede skærm i midten eller på skærmen integreret i hver solskærm.

100% ELEKTRISK DRIVLINJE

Konceptbilen e-Legend Concept har en 100% elektrisk drivlinje og understøtter dermed Peugeots vision for energiomstilling.

Elmotoren med 100 kWh batterier har et drejningsmoment på 800 Nm og en effekt på 340 kW, der overføres til bilens firehjulstræk. Resultatet er en acceleration fra 0 til 100 km/t på mindre end fire sekunder, og en tophastighed på 220 km/t. Rækkevidden er 600 km i henhold til WLTP-standarden, hvor de 500 km kan opnås ved blot 25 minutters lynopladning

Hovedformålet med teknologien i e-Legend Concept er at skabe optimal kørekomfort. Og for at gøre din hverdag endnu nemmere, kan bilen også oplades via induktionsopladning.

LYDKVALITET OG TEKNOLOGI I SÆRKLASSE

Peugeot e-Legend Concept er udstyret med en stemmestyret personlig assistent. Den er udviklet i samarbejde med SOUNDHOUND Inc.®, der er førende inden for kunstig intelligens til selvkørende transport.

Med en enkelt sætning kan chaufføren skifte køreprogram, vælge playliste, åbne og lukke de elektriske døre og meget mere.

Systemet taler med en digitaliseret udgave af Gilles Vidals stemme (Peugeots designchef), og det forstår 17 sprog!

I løbet af cirka to år vil Peugeot tilbyde en version tilpasset vores serieproduktionsbiler.

Peugeot samarbejder med FOCAL for at skabe en verden af kompromisløs lydkvalitet og intense musikoplevelser.

Uanset hvilken lydkilde du benytter, sikrer FOCAL® systemet en perfekt gengivelse og optimal lydfordeling i kabinen.

Audiosystemet i Peugeot e-Legend har to funktioner, som giver en forsmag på fremtidens muligheder:

"Mapping" er en funktion, hvor navigationsbeskeder kun høres af føreren, mens de øvrige passagerer uforstyrret kan lytte til musik, podcast, mv.

"Zoning” er en funktion, som giver mulighed for individualiseret lytning i hver sin lydboble uden at forstyrre andre.

SPORTY OG SENSUEL FREMTONING

Med e-Legend har Peugeot udviklet et stærkt bevis på, at en højteknologisk bil også kan appellere til vores visuelle sanser.

Profilen er inspireret af en coupé med moderne stilkoder samt dimensionerne fra en almindelig bil. Den elektriske platform giver designerne nye muligheder for at arbejde uden de begrænsninger, der sættes af en konventionel forbrændingsmotor.

Designet af Peugeot e-Legend genspejler både mærkets historie og den teknologiske fremtidsvision. Designarven kommer tydeligt til udtryk i nyfortolkningen af Peugeot 504 Coupé: En skarp, sportslig og elegant silhuet med skrånende taglinje og store ruder.

Foran har konceptbilen Peugeots karakteristiske lyssignatur med tre løvekløer og to dobbelte lysmoduler, der minder om forlygterne på 504 Coupé.

Det tekniske område med bl.a. førerassistentsystemer er placeret under forlygterne.

Kølergrillen går helt til forskærmene i hver side og er delt i to af en sort aluminiumsliste – en hyldest til tidligere tiders kofangere i rustfri stål.

Hækpartiet er også udstyret med den markante lyssignatur i form af tre løvekløer.

Det midterste, tredje bremselys strækker sig i hele bagrudens bredde. Lyset projiceres op på bagruden via et multireflektorsystem.

Siderne er udformet i tre lag. Den tekniske platform er placeret i den nederste del, og de store glasflader genspejler kontrasten mellem metal og glas, som kendes fra Peugeot 504 Coupé. Det visuelle udtryk samles af en metalbue, der omgiver sideruderne og den indfældede bagrude i facetteret glas. Nederst i de bageste sideruder sidder en skærm, som er synlig udefra. Den viser en personlig velkomstbesked og opladningsniveau før start. Den advarer også folk udenfor bilen, når den er kører i autonom indstilling. Sensor til døråbning er diskret integreret i sideruden.

Bilens flydende linjer fremhæves af den grå lakfarve med champagnefarvede nuancer. Alt efter det omgivende lys ændrer farven sig fra et kromlook til en bronzetone med metalfinish.

Den anvendte lakeringsmetode svarer til den, der anvendes til flakoner fra de mest anerkendte parfumemærker.

Peugeot e-Legend har 19” fælge og MICHELIN®-dæk i almindelig størrelse, så konceptbilen er realistisk og troværdig.

UDSØGTE MATERIALER

Designerne har valgt materialer, der virker varme for at opbløde de kolde, digitale overflader og undgå et alt for højteknologisk udtryk.

Fløjl er tilbage! Blød, behageligt kvalitetsfløjl er kombineret med moderne teknologi, så materialet lettere kan bearbejdes. Mønsteret er udviklet specielt til Peugeot e-Legend og har en glansfuld finish. Materialet findes også i Peugeot 3008 og 5008.

De øverste dele og døråbninger er lavet af paldao-træ fra vores partner HERVET MANUFACTURIER®. Den eksotiske træsort kommer fra bæredygtigt skovbrug og minder om 1960’erne møbler i palisander og ibenholt. De mørke årer i træet fremhæver den turkisblå farve på sædebetræk og gulvtæppe. Denne moderne fortolkning af træ minder om instrumentpanelerne i GT-versionerne af Peugeot 3008, 5008 og 508.

EN BEHAGELIG ATMOSFÆRE

Avanceret teknologi og udsøgte kvalitetsmaterialer er kombineret på en helt ny måde, for at du skal føle dig lige så godt tilpas i bilen som hjemme i din bolig.

To digitale designtemaer og materialefortolkninger præger interiøret: Bronzefarvede linjer og linjer, der minder om træ. Disse to temaer projiceres op på 16 skærme i forskellige størrelser, herunder en 49” buet skærm under soundbaren, 29” skærme i dørene og en 12” skærm i hver solskærm. De digitale overflader er udformet, så de falder naturligt ind i baggrunden. I midterkonsollen sidder en drejeknap og en 6” touchscreen til de vigtigste funktioner. Med den digitale vippeknap til venstre for rattet får du adgang til menuer, som kan konfigureres i henhold til køreprogram.

De H-formede sæder og den lodrette polstring er inspireret af Peugeot 504 Coupé. Den kompakte størrelse reducerer vægten, og skumpolstring med ”memory-funktion” giver personlig siddekomfort og god ergonomi. De tværgående nakkestøtter er justerbare og kan indfældes helt i sædet.

Det responsive Peugeot i-Cockpit® er en videreudvikling af Peugeot i-Cockpit® i andre modeller og består af digitale head-up displays og et kompakt rat.

For at fuldende oplevelsen af personlig komfort er der indbygget en duftspreder i konceptbilen, og EX-NIHILO® har udviklet to dufte specielt til Peugeot e-Legend.