8 ÅRS SERVICEAKTIVERET PEUGEOT CARE GARANTI
ELBIL MED EKSTRA SIKKERHED OG TRYGHED
Har du en 100% elektrisk Peugeot personbil, kan vi nu tilbyde en garanti, som dækker i helt op til 8 år. Peugeot Care er serviceaktiveret, så for hvert service du får udført hos os, kan du opnå forlængelse af de 2 års fabriksgaranti. Din bil skal blot være under 8 år og have kørt under 160.000 km.
DET BLIVER IKKE TRYGGERE
Din nye Peugeot kommer med 2 års fabriksgaranti.
Efter udløbet af den 2-årige fabriksgaranti kan du aktivere yderligere 2 års eller 25.000 km garanti (alt efter hvad der kommer først) ved at få foretaget et serviceeftersyn efter fabrikkens anvisninger hos et autoriseret Peugeot-værksted.
Dette kan du fortsætte med at gøre, indtil bilen fylder 8 år eller har kørt 160.000 km (alt efter hvad der kommer først).
VILKÅR OG BETINGELSER
FORDI VI CARE
Peugeot Care gælder for alle nye, 100 % elektriske personbiler, der er solgt af Peugeot Danmark til en af vores autoriserede Peugeot-forhandlere samt indregistreret og udleveret af den pågældende forhandler efter den 1. november 2025.
Ejer du allerede en elektrisk Peugeot-personbil, kan du kontakte din lokale forhandler for at høre, om du har mulighed for at blive en del af Peugeot Care-programmet.
AKTIVER GARANTI MED ET SERVICE
Du får ikke bare 2 års serviceaktiveret garanti med hjem – din bil bliver også set efter i sømmene af de teknikere, der kender din Peugeot bedst.
De følger det serviceskema, som fabrikken har udarbejdet, og tilbyder altid originale reservedele, hvis noget skal skiftes.
Det er professionelt, ordentligt og trygt – præcis som en Peugeot skal være.
FAQ - SERVICEAKTIVERET PEUGEOT CARE GARANTI
Peugeot Care er en garantiforlængelse på 2 år eller 25.000 km (alt efter hvad der kommer først), som automatisk aktiveres, når der udføres service efter fabrikkens anvisninger hos et autoriseret Peugeot-værksted.
Det gælder for fuldelektriske personbiler, der er købt fra den 1. november 2025, som ikke længere er omfattet af fabriksgarantien, og som endnu ikke er fyldt 8 år eller har kørt 160.000 km.
Peugeot Care omfatter udskiftning eller reparation, afhængigt af det autoriserede Peugeot-værksteds vurdering, af defekte mekaniske, elektriske eller elektroniske dele, dvs. dele der på grund af en fejl umuliggør normal anvendelse af bilen, som den er beskrevet i instruktionsbogen.
Hvis andre dele i bilen er blevet beskadiget som følge af denne fejl, bliver de udskiftet eller repareret på samme betingelser.
I nogle tilfælde vil det være muligt at blive en del af Peugeot Care. Kontakt din lokale forhandler for at høre mere om dine muligheder for at blive en del af Peugeot Care.
Fuldelektriske Peugeot-personbiler, der er registreret før den 21. april 2025, vil ikke kunne blive en del af Peugeot Care.
Nej, det er det ikke. Peugeot Care dækker mange af de samme områder som fabriksgarantien, men der kan forekomme undtagelser.
I modsætning til fabriksgarantien kan du ikke vælge et uafhængigt værksted til at udføre serviceeftersyn på din bil. Peugeot Care gælder kun for biler, der har fået foretaget service hos et autoriseret Peugeot-værksted, og hvor service er udført rettidigt og efter fabrikkens forskrifter.
Peugeot Care omfatter ikke udskiftning af dele, der har været udsat for normal slitage, og hvor udskiftningen ikke er en direkte eller indirekte følge af en fabrikationsfejl.
Det kan for eksempel være filtre, bremseklodser og -skiver, belægninger, svejsninger, kabler, hjul, fælge, dæk, remme, olie og væsker.
Peugeot Care aktiveres, når bilens fabriksgaranti vil være udløbet ved næste service.
Hvis din bil for eksempel er 1 år og 8 måneder, når den kommer til service hos et autoriseret Peugeot-værksted, tilknytter vi Peugeot Care, som automatisk bliver aktiveret, når bilen fylder 2 år.
I mellemtiden er det naturligvis fabriksgarantien, der gælder, så du kan være tryg ved, at bilen er dækket indtil næste serviceeftersyn.
Peugeot Care er uden ekstra betaling for dig og er automatisk inkluderet i service hos din autoriserede Peugeot-forhandler.
Hver gang du sender bilen til service hos et autoriseret Peugeot-værksted og får udført service rettidigt og efter fabrikkens forskrifter, får du helt automatisk 2 års eller 25.000 km Peugeot Care (alt efter hvad der kommer først).
Det gælder dog kun, hvis bilen også tidligere er blevet serviceret rettidigt og i henhold til fabrikkens forskrifter.
Peugeot Care gælder i alle EU-lande samt i Storbritannien.
EU består ved aftalens indgåelse af følgende lande: Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Sverige.
Peugeot Care gælder i følgende lande – uanset hvor længe bilen opholder sig der: Frankrig, Spanien, Italien, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Østrig, Portugal, Polen og Finland.
For andre lande, der er omfattet af Peugeot Care, dækker ordningen ikke, hvis bilens ophold i landet overstiger halvfems (90) sammenhængende dage.
Garantien følger bilen, så hvis de regelmæssige serviceeftersyn er overholdt, vil en eventuel ny ejer også få glæde af den ekstra tryghed.
Peugeot Care-programmets dækning er betinget af følgende:
- Bilen skal altid have været anvendt og vedligeholdt i henhold til fabrikkens forskrifter, som angivet i bilens servicehæfte og instruktionsbog (eller den digitale version heraf) eller i bilens instrumentgruppe. Dette skal kunne dokumenteres med servicehæfte og servicefakturaer.
- Hvis et af de foregående serviceeftersyn ikke er udført rettidigt og i henhold til fabrikkens forskrifter, kan Peugeot Care ikke aktiveres igen.
- De udførte serviceeftersyn og kontroleftersyn, der er angivet i fabrikkens serviceplan, skal registreres i bilens servicehæfte. I mangel heraf skal kunden kunne fremlægge dokumentation for udførelsen af de omtalte eftersyn (serviceskema, fakturaer osv.).
- Korrekte olie- og væskestande skal have været opretholdt til enhver tid i henhold til fabrikkens forskrifter.
- Kun autoriserede Peugeot-værksteder må foretage reparationer omfattet af Peugeot Care.